En aktiv forsikringsmand startede den 20. december 1930 en forening for forsikringsfolk i Odense. Den skulle lokalt styrke sammenholdet kollegerne i de forskellige selskaber imellem.
Det startede oprindelig som en forening for akkvisitører, og op igennem årene levede foreningen med et svingende medlemstal.
Ved vedtægtsændringer er der hen ad vejen åbnet muligheden for, at alle med arbejde i og med tilknytning til forsikringsbranchen, kunne blive medlem.
Det har betydet en pæn medlemstilgang i 1990'erne, og blandt andet er kønsfordelingen ændret noget, idet vi heldigvis er gået fra at være en mandsdomineret forening, til i dag at være en forening, hvor begge køn er repræsenteret.
At virke for gode kollegiale forhold indenfor branchen. At give medlemmer lejlighed til, ved sammenkomster, at udveksle meninger og tanker, om alle branchen vedrørende spørgsmål.
Du skaber dig via foreningen et netværk, der vil kunne bruges i hverdagen.
Der afholdes 4-5 møder om året. Emnerne er forskellige, og spænder fra fagligt til socialt indhold.
Foreningen afholder relevante virksomhedsbesøg. Arrangerer foredragsaftener med gæster fra forskellige forsikringsselskaber eller folk udenfor branchen, med emner som salgsteknik o.lign.
Vi har f.eks. den årligt tilbagevendende julefrokost med banko, og om foråret afholder vi skyttelav, hvor årets skyttekonge kåres.
Så lærer du gode kolleger at kende i andre selskaber!
Det årlige Kontingentet, er fastsat til 430 (år 2005) og reguleres årligt med 2,5 % og afrundes.
Det er vort håb, at du er blevet interesseret i denne form for sammenhold i branchen og ønsker at være medlem i vores forening.
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte foreningens bestyrelse.
Forsikringsforeningen i Odense - Formand Palle Dobson Knudsen - Gl. Ådalsvej 6 - Odense SV
Telefon: 2099 0316 - E-mail: dobson@dsa-net.dk
Forsikringsforeningens CVR. nr.: 16571431, Fondens CVR nr.: 11615643